Odense-virksomheden Møller & Sørensen A/S præsenterer et bredt gulvprogram af både parketgulve og plankegulve.
Møller & Sørensen har udvidet staben med en håndfuld erfarne gulvfolk, som har videreudviklet det almindelige koncept for massive gulve.
Ny type samlinger
- Således arbejder vi med en ny type samlinger, der i højere grad sikrer mod nedsivning af fugt mellem gulvbrædderne i parketgulvet. Ligesom vi har udviklet et specielt bøjlesystem, der holder sammen på endestykkerne, fortæller virksomheden.
Derudover tilbyder Møller & Sørensen et nyt sportsgulv med undergulv - og har desuden udviklet et undergulv, der sikrer en hurtigere og billigere renovering af et eksisterende sportsgulv.
Gulvene leveres primært fra Møller & Sørensens faste samarbejdspartner i Malaysia - dog undtaget de eksklusive gulve i virksomhedens Signatur-serie, der hentes i Østrig.
Bæredygtige materialer
Møller & Sørensen er medlem af FSC (Forest Stewardship Council) og anerkender både FSC og PEFC (Pan European Forest Certification) som certificeringsorganisationer, der arbejder på at sikre bæredygtig skovdrift overalt i verden. Blandt andet benytter Møller & Sørensen træ, som enten er fra plantagetræer eller som er certificeret.