Tofting Floor A/S i Bækmarksbro sliber og polerer betongulve samt marmorsplit-gulve i forretninger efter konceptet HTC SuperfloorTM, der er økonomisk, slidstærkt og miljøvenligt. HTC Superfloor er forædlet betongulv, slebet og poleret med HTC's specielle maskiner og diamantslibeværktøjer.
Bedre arbejdsmiljø
- Gulvet er ikke blot æstetisk tiltrækkende, det bidrager også til et bedre arbejdsmiljø, idet gulvet tiltrækker lys til lokalet, reducerer støjniveauet og er skridsikkert i våd som tør tilstand. Opretning af gulvet er en væsentlig forudsætning for et godt resultat, og det er vi nogle af de bedste til at udføre. Efter opretningen grovsliber vi gulvet, udlægger vandglas til ophærdning, eftersliber, og til sidst polerer vi. Under poleringen trænger imprægneringen ned i gulvet, så det ikke slides af som bl.a. ren overfladebehandling med polish, fortæller Erik Tofting.
- HTC Superfloor har økonomiske fordele takket være stor holdbarhed. Omkostninger til vedligeholdelse med produkter fra HTC udgør gennemsnitligt to til otte kr./kvm årligt, hvilket ligger en del under andre løsninger på markedet. Et Superfloor-gulv behøver ikke gentagne efterbehandlinger, og rummet skal derfor aldrig tømmes for vedligeholdelse af gulvet, fremhæver Erik Tofting.
Bedste alternativ
Superfloor er ifølge Erik Tofting et stærkt gulv, underlagt skrappe kvalitetskontroller og er dermed det bedste alternativ til epoxygulve. Gulvet etableres i fire kategorier af varierende styrke og kan derfor tilpasses ethvert behov. Gulvet er ideelt i en bred vifte af miljøer inden for industrielle, offentlige og private bygninger.
- Superfloor er desuden miljøvenligt, idet materialerne og fremgangsmåden bag HTC Superfloor er uskadelige for miljøet. Produktion af beton forbruger en meget lille mængde energi, og beton er et rent naturmateriale, som kan genbruges om og om igen. Det anvendte beton knuses og bruges til nyt beton eller som materiale i nye veje, anfører Erik Tofting.