Twilight er den tilstand, hvor hverken lys eller mørke regerer. Et grænseland, hvor dagen deles mellem mørket og lyset. Inspirationen til svenske Bolons 2009-kollektion af designgulve er hentet fra magiens verden, og farverne minder om skumringen, brydningen mellem lys og mørke, skyggefuld og skimrende på samme tid.
Twilight er en kollektion af vævede gulve med metallicskær, som kommer i tre forskellige kvaliteter med forskellige farver og strukturer. Gulvet har en komfort og struktur, som skaber spændende skygger og dybde til rummet.
Kontrasterne er fællesnævneren for Bolons nye kollektion. Moderne og klassisk, diskret og tydelig, lyst og mørkt. De tre strukturer findes i tre lysende mørke jordfarver med skiftende nuancer som mystisk blå og skyggelignende brun. Til trods for de store kontrastene skaber kollektionen en fuldkommen helhed.
- Vi har brugt hotelmiljøernes store arealer som inspirationskilde og ser tydeligt, hvordan et mønster kan bruges i loungen, et i rummene og et tredje i gangene. Smukke hver for sig, men perfekte sammen, siger Marie Eklund, chefdesigner på Bolon.
Twilight har samme tekniske specifikationer som tidligere kollektioner, hvilket betyder funktionalitet, brandsikkerhed, tekstiludseende, høj komfort og miljøvenlig produktion. For at gulvene skal kunne fungere i forskellige miljøer, har Bolon anvendt store ressourcer på at udvikle produkter med en høj slidstyrke.