HL Keramik er godt nok en lokal forretning i Kolding, men det er en af de helt store med mere end 30.000 kvm fliser på lager, som gør det muligt at levere her og nu.
- Vi leverer også til store byggeprojekter, hvor vi har en dialog med arkitekten, om den funktion og det udtryk, man ønsker at opnå i byggeriets rum. Med udgangspunkt i vort produktprogram kan vi sammen kombinere farver og formater, som vi efterfølgende henter hjem hos vore leverandører i Italien, Spanien, Portugal, Tyrkiet eller Tyskland, forklarer Brian Pedersen fra HL Keramik A/S.
- Store projekter kræver som regel en noget større arbejdsproces end et almindeligt valg af hverdagsfliser. Der er lovmæssige krav, der skal opfyldes, og erhvervsbetingede faktorer, der skal tages hensyn til som f.eks. hulkehler, trykstyrke og skridhæmmende evner i kombination med farver/dekorationer og størrelser. Her har vi en stor ekspertise, som kommer vore kunder til gode, hvad enten det er til badeværelse, køkken eller generel gulvbelægning, fortæller Brian Pedersen.
Kunderne behøver ikke engang komme til HL Keramik A/S. En velassorteret kollektionsvogn kører gerne til København eller Nordjylland, hvis der er brug for det. Så kan arkitekten eller bygherren gøre sit valg på stedet, fremhæver Brian Pedersen.