Woodloc 5 S, et nyt, limfrit låsesystem til trægulve fra Kährs.
- Dette system er en videreudvikling af Woodloc systemet, og betyder, at de allerede kendte egenskaber vil blive forbedret. Gulvene vil være hurtigere at montere, og vil kunne lægges i meget store arealer i forhold til andre limfri gulve på markedet, fortæller salgschef Kim Riishøj fra Kährs og fortsætter:
- Vi ser virkelig frem til at præsentere dette nye Woodloc system i forbindelse med TUN Byg 2010 i Fredericia. Vi oplever ofte, at den almindelige opfattelse, både blandt private forbrugere, men også hos de professionelle, er, at der ikke er nogen forskel på 'klik- gulve'. På messen har vi mulighed for at fortælle, at der er endog meget stor forskel på, hvilke egenskaber, de forskellige klik-systemer besidder, siger Kim Riishøj.
Woodloc 5 S kommer på alle 15 mm gulve, samt på Kährs 30 mm Activity Floor.
Kährs introducerede som de første i verden for snart 10 år siden, det første limfri samlingssystem til parketgulve. Gulvene med den patenterede Woodloc samling blev udviklet i samarbejde med svenske Välinge. Woodloc betød en helt ny måde at montere trægulve på, med mange fordele. Woodloc samlingen var væsentligt stærkere end limede gulve, hvilket betød tættere samlinger uden generende revner mellem brædderne. Samtidig kunne gulvet monteres i meget store arealer uden at dele gulvet op. For gulvmontøren betød det en hurtigere og mere sikker montering. Kährs har siden solgt over 50 mio. kvm gulve med Woodloc samlingen.