Trip Trap WoodCare har udviklet en ny serie af terrasse- og møbelolier, Eksklusiv, der adskiller sig fra de traditionelle olier, ved at vand bruges som det bærende substrat, og at olien materialiserer sig som små emulsionsdråber. Det giver væsken er helt speciel behagelig konsistens at arbejde med. Kort efter at den er påført træet, vil vandet fordampe og oliedråberne smelte sammen til en meget effektiv beskyttelse.
Eksklusiv-olierne kan ikke blot bruges til vedligeholdelse og beskyttelse af træet, men også til fornyelse. Olierne fås med pigmenter i forskellige farver. Den nye konsistens er samtidig et plus for miljøet, idet de nye olier i Eksklusiv-serien kun indeholder 95 gram opløsningsmidler per liter, hvor en traditionel terrasseolie ifølge TT Woodcare indeholder omkring 700 gram.
Eksklusiv-serien består både af olier til terrassen og til havemøblerne. Eksklusiv Terrasseolie fås i hele seks farver - natur, teak, lærk, sort, antracitgrå og sortbrun - og leveres i 2,5 liters spande. Eksklusiv Havemøbelolie fås i fire farver - natur, teak, sort og antracitgrå - og leveres i 0,75 liters dunke.