Når der benyttes spartelmasse på gulvet, skulle det helst gerne blive på gulvet og ikke sive andre steder hen. Til det formål har Ardex lanceret en selvklæbende, fugtbestandig afstandsliste - Ardex TP 50, som er fremstillet af polyetylenskumstof, der ikke kan rådne.
Afstandslisten sikrer, at der ikke sker nedsivning af spartelmasse mellem gulv og væg, og forhindrer desuden lydbroer. Derudover sikrer listen korrekt afstand til vægge, hvis der skal lægges fliser, klinker eller natursten.
Ardex TP 50 kan benyttes både til inden- og udendørs brug. Afstandslisterne er i ruller, der fås i et karton med fire stk. á 25 meter.