Når stuen flytter ud

Er husets gulv på vej til at blive et samlesæt? Nogle er det allerede – f.eks. de limfrie click-gulve – men gulve som et mobilt objekt har færre tænkt på.

Og gulvet inde og belægningen ude er traditionelt to adskilte løsninger. Men kan de bringes i samarbejde, evt. integreres? Ja, mener førende arkitekter. Og i St. Gallen i Schweiz har en af dem ført beviset.

Overskriften, der umisforståeligt står skrevet hen over fremtidsscenariet, hedder flere mennesker og større velstand.

- Efterhånden som flere dele af kloden oplever økonomisk vækst – med Kina og Indien som førende eksempler – stiger presset på råstoffer og energi med øgede priser til følge. Med vækst i velstand følger flere krav til forbrug, boligforhold og infrastruktur, forklarer konsulent i Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning i Herning, Svend Erik Nissen. Vi skal bruge mere energi, hurtigere adgang til faciliteter og bekvemmeligheder. Mens vi bliver flere, trænges vi om pladsen, og vores affaldsstrømme vil stige til eksorbitante højder. Derfor skal vi i gang med et helt nyt tankesæt, varsler Svend Erik Nissen. På vegne af Innovationsnetværket i Herning i samarbejde med Region Midtjylland har han således i de kommende tre år sat fokus på Cradle2Cradle og materialernes livscyklus med tilhørende certificeringssystemer .

Hvor vigtigt, det er, understreges af aktuelle beregninger, der når frem til fire med ni nuller bagefter – det er fire milliarder kroner – som en årlig gevinst på bundlinjen, hvis vi genanvender bare en fjerdedel af de råstoffer, der i dag kasseres som affald.

Svend Erik Nissen peger på en cirkulær økonomisk model som grundlaget for den kommende udvikling. I perspektiv og format har den samme karakter som den industrielle revolution, nu med det fortegn at enhver produktionsproces skal planlægge hele produktets livscyklus. I livscyklus-betragtninger er der intet nyt; de har været på markedspladsen i en årrække.

- Det nye er, at den cirkulære økonomi nu bliver grundlaget for al udvikling, der belaster klodens energi og råstoffer, forklarer Svend Erik Nissen. Idéudvikling følges af produktion, afsætning, anvendelse og – det er pointen – enten indsamling til genanvendelse eller bortskaffelse i et biologisk nedbrydeligt eller helt lukket system.

- Det politiske system arbejder langsomt, men bevidstheden er der; og selv om der er kapitalkræfter, der arbejder imod sådan en udvikling, fordi de selv er et resultat af den lineære økonomi, så er der ingen tvivl om målet. Indenfor en overskuelig fremtid vil det i stadig større grad blive forankret i lovgivningen, at produkternes livscyklus – vugge-til-vugge eller vugge-til-grav – deklareres allerede i produktionsfasen, vurderer Svend Erik Nissen. Det samme vil ske med produkternes energibelastning, der skal beregnes for den totale livscyklus.

Smartfloors

Det forløb får betydning for hele den fødekæde, der beskæftiger sig med byggeriets komponenter, herunder gulvene, pointerer Svend Erik Nissen. Og det er også i det lys, han ser udviklingen af ikke bare nye gulvmaterialer og -typer, men også af nye funktionsområder for gulvet. Såkaldte ‘smartfloors’ – intelligente gulve – kommer måske ikke så meget, fordi de er smarte gimmicks, men fordi de kan være med til at styre og kontrollere energirammen i byggeriet? På den sociale side kan de yde støtte og vejledning for bestemte grupper af brugere – som børn eller ældre?

De indledende skridt på vejen er allerede taget af en del producenter, der understøtter indsamlingsordninger og genanvendelse, forklarer Svend Erik Nissen. Men på vejen frem kan man møde gulve, der ikke købes, men lejes eller leases for en periode. Det giver mening i erhvervsbygninger, der som samlesæt opføres af lette konstruktioner på bærende stål. Gulvet er et redskab for identiteten, det sender et budskab, og når nye behov for kommunikation opstår, udskiftes belægningen. Når det nye gulv lægges, tager montørerne det gamle med sig til genanvendelse eller bortskaffelse efter de vejledende forskrifter.

- Vigtigst er det at forstå, at Cradle2Cradle og tilsvarende deklarationer ikke modarbejder markedsøkonomien. Tværtimod! I takt med at den cirkulære tankegang får fodfæste, vil de, der først forstår at anvende den, blive markedets vindere, erklærer Svend E. Nissen. Samtidig fjerner vi os fra et tunnelsyn på produktet til at anskue det panoramisk i brugssituationen, livsforløbet og i en universel, etisk kontekst.

Inde og ude

Det er også det mål, der driver de internationale designere, når de arbejder med lignende problemstillinger, lyder det fra en af dem, Jacques Duelund Mortensen, arkitekt på tegnestuen Mangor & Nagel A/S.

- Gulvet kan være med til at henlede vores opmærksomhed på vores handlinger eller på bestemte funktioner i byggeriet, forklarer Jacques Duelund Mortensen. Hvis gulvet hæves, f.eks så ved vi, at her sker noget særligt, fordi det hævede gulv er et plateau. Med gulvet kan vi skabe en ny bevidsthed ved at skabe slægtskab mellem ude og inde; det kan ske med genanvendelige materialer, som tåler klimaet såvel som at blive brugt inden døre. Natursten er sådan et materiale, men der er andre – som gummi og træsorter, der er klimabestandige.

- Ved at trække interiørets materialer og virkemidler udenfor – eller vice versa – opmuntrer arkitekturen til udeliv, udnytter rummet omkring huset og kan være med til at reducere pladsforbruget indenfor husets vægge, det sparer ressourcer både i opførelsesprisen og de efterfølgende driftsudgifter, understreger Jacques Duelund Mortensen.

Dertil kommer – og det er ikke uvæsentligt – den sanselige oplevelse af arkitekturen, når uventede materialeløsninger møder os, understreger arkitekten. Eksemplet er projektet Stadtlounge i St. Gallen i Schweiz; her har designeren og kunstneren Pipilotti Rist skabt det uventede, en lounge midt i byen, ved hjælp af en total beklædning af ‘gulv’ og byrumsmøbler med et rødt polymert kompositmateriale.

Den etiske kode

Et eksempel på materialernes etiske kode er også, når plejeinstitutioner vælger at ændre sterile, traditionelle farvevalg til nye og anderledes, der sender signaler om natur, hygge og humanistiske værdier.

- Jeg har oplevet plejeinstitutioner med et varmt, menneskeligt og inspirerende miljø på praktiske, vaskbare vinylgulve med look-alike træoverflader, der har givet et løft til hverdagen for f.eks. psykiatriske patienter. Arkitekter er traditionelt tilhængere af, at materialerne er, hvad de giver sig ud for. Men her er der eksempler fra virkeligheden, hvor vi må ændre vores syn, mener Jacques Duelund Mortensen.

Han er også sikker på, at ‘smart-
floors’ er på vej og i et vist omfang allerede er her.

- Smart er det jo også, hvis skolen af hensyn til ukoncentrerede elevers indlæring flytter tavlen fra væggen ned på gulvet. Et eksempel viser, at udbyttet blev langt større, hvis tavleaktiviteten foregik nede på gulvet – som en del af en leg. Aktuelt er også belægninger, hvis skridsikkerhed i form af indstøbte kvartskorn først aktiveres, når man går på dem; det gør gulvene nemmere at vaske og renholde. Klinkegulve kan udvikles til ikke bare at være selvrensende, men de kan også aktivt rense luften omkring sig. Atter andre ‘kloge’ gulvtyper kan sammen med boliginteriørets tekstiler skabe det optimale indeklima, de kan rense luften, reducere støj og regulere lys og klima.

- Det er da smart, siger Jacques Duelund Mortensen.