Homogene, robuste og frem for alt ftalatfrie banevarer med godt design uden angst for et muntert farvesprog er efterspurgt i tidens moderne indretning af institutioner til ikke mindst sundheds – og plejesektoren.
Den popularitet har den førende producent af elastiske og polymere gulvbelægninger Upofloor reageret på med nyheden Zero. Navnet fortæller, at værdien er nul med hensyn til halogener, ftalater, klor og tungmetaller – alt det, der i fortiden har skaffet vinylbelægningerne megen ballade.
Upofloor er en aktør, som i årevis har været anfører i den ftalatfrie teknologi. Nu har producenten derfor en bred og lang erfaring, som er bragt i spil til dette produkt med en homogen opbygning af det patenterede pvc-materiale Enomer®. Det gør belægningen ekstrem fleksibel og let at installere med hulkel og ved afløb. Opbygningen er mineralbaseret; samtidig er overfladen forstærket med polymeren ionomer, som er nemt at vedligeholde og gør belægningen afvisende overfor ridser, pletter og kemikalier.
Målgruppen er institutioner, oplyser Upofloor, herunder også skoler; men også butikker og offentlige miljøer er i kikkerten.
Upofloor Zero forhandles herhjemme af Ehrenborg & Co.-sab
Foto: Ehrenborg & Co. forhandler Upofloors Zero af det patenterede Enomer®. Farvekortet er underholdende med hele 45 at vælge imellem.