Godt 90 procent af gulvlæggerne oplever, at der er problemer med restbyggefugt, når de skal lægge gulvbelægningen. Det skyldes i de fleste tilfælde, at bygherren ikke afsætter tilstrækkelig til tid udtørring af betonen i tidsplanen. Det fremgår af en undersøgelse, som Gulvbranchen i Dansk Byggeri netop har foretaget blandt 154 medlemsvirksomheder.
– Bygherrer tager ikke restbyggefugt alvorligt nok, og hvis de endelig gør det, så gør de det forkert, lyder konklusionen på undersøgelsen fra Torben Hessing-Olsen, konsulent i Gulvbranchen.
Selvom kun 22 procent af virksomheder har medvirket i undersøgelsen, så mener han, at den understøtter de problemer, som både Gulvbranchen og eksperter i fugtmåling fra Teknologisk Institut og fugtmålingsfirmaet NCS Fugtteknik A/S oplever.
Presses af bygherrer
Gulventreprenører presses ofte af bygherrer til at lægge gulv på et for fugtigt underlag, viser undersøgelsen. Men det ligger de ikke under for. Knapt hver anden udfører de ikke opgaven, før forholdene er i orden, mens godt 50 procent skriftligt gør bygherren opmærksom på, at de kun gør det på hans ansvar.
- Ofte bliver kontrakten med gulventreprenøren først lavet 14 dage før, arbejdet skal udføres, og så er det for sent at råbe vagt i gevær. Hvis kontrakten blev lavet i god tid forinden, og gulvlæggeren var med ved projektgennemgangen, kunne han nemmere vurdere, om tidsplanen var realistisk, og så ville bygherrer måske begynde at tage fugt mere alvorligt, siger Torben Hessing-Olsen.
Plads til forbedringer
70 procent af de medvirkende i undersøgelsen foretager altid en stikprøve af fugtniveauet, inden de lægger gulv, mens resten indrømmer, at de kun gør det ind imellem.
- Det er ikke godt nok. Der er langt større risikoen ved at løbe risikoen, end de er klar over. Her er plads til forbedring, og vi vil i Gulvbranchen arbejde for, at endnu flere laver stikprøvekontrol hver gang, siger Torben Hessing-Olsen.
Undersøgelsen afslører også, at hele 47 procent alene bruger en overfladescanner til at måle den relative fugtighed.
- Her har Gulvbranchen også et stort stykke oplysningsarbejde over for medlemmerne. Fugtigheden kan ikke måles alene ved at bruge overfladescannere – såkaldte kapacitive måludstyr. Det er nødvendigt også at foretage destruktive målinger for at sikre sig retvisende fugtniveauer, siger Torben Hessing-Olsen.
Tæt dialog er vejen frem
Jørgen Baden, teknisk chef hos Tarkett, der producerer en lang række gulvbelægninger, genkender problemerne med restbyggefugt og brug af forkert udstyr til måling af fugten men fortrinsvis i nybyggeri, hvor der skal monteres trægulve.
- Typehusfirmaerne står alene med hele ansvaret, så de er ret lydhøre. Ingen tør tage ansvaret for at lægge trægulve, hvis den relative fugtighed ikke er under 90 procent, fordi konsekvenserne er fatale. Igennem en tæt dialog igennem de sidste seks-syv år har vi opnået, at typehusfirmaer tidligt i byggefasen sætter en pumpe på gulvvarme og dermed starter udtørringen. De har rimelig godt styr på fugt, siger Jørgen Baden.
Men sådan har det ikke altid været. For når typehusfirmaerne i dag gør det rigtige, skyldes det, at de har lært af bitter erfaring. I 2007-2008 oplevede Tarkett massive problemer med fugtmålinger i typehuse. De satte derfor en undersøgelse i gang, og konklusionen var overraskende: Fugtmålingsfirmaer brugte overfladescannere til at vurdere fugtniveauet.
- Det var starten på en tæt dialog med typehusfirmaerne, og i Gulvbranchen præciserede vi reglerne for måling af restbyggefugt. Da risikoen for skader er for stor, ser vi sjældent, at typehusfirmaer og byggeledelsen på større byggerier insisterer på, at der lægger trægulve, når fugtniveauet er for højt. Det kræver dog en løbende og tæt dialog med byggeledelsen på byggepladserne, siger Jørgen Baden.
Byggeplads.dk er et førende specialmagasin inden for byggeri, arkitektur og indretning med en enestående præsentation af byggerier i Danmark. Læs mere …
