Hexparket – parketgulv med varierende udtryk

En snedker og en arkitekt har skabt designet af Junckers Hexparket med udgangspunkt i korte længder og formen hexagonen

En snedker og en arkitekt har skabt designet af Junckers Hexparket med udgangspunkt i korte længder og formen hexagonen, der kan kombineres på mange måder

Peter Mortensen (Carpenter Cph) og Martin Hartman (Hartmann) er de to venner, der står bag designet af Junckers Hexparket. I det kreative møde mellem Peter og Martin opstod idéen om at skabe et design, der kunne udnytte træet på en ny og bæredygtig måde i selve produktionsfasen og samtidig forædle et eksisterende produkt. De fik øje på et uudnyttet materiale i produktionen af gulve; de korte længder. De så her en mulighed for at skabe et design, der både er nyt og attråværdigt samtidig med at være en optimering af et eksisterende produkt. Lidt som at “finde en sten og polere den”.

– Vi har arbejdet ud fra et ønske om at skabe et enkelt og smukt gulvdesign, der er bæredygtigt og samtidig adskiller sig fra de mere velkendte og traditionelle parketgulve. Den kreative proces i udviklingen af en form, der både udnytter de korte længder og har indbyggede designmuligheder, blev styret af to dogmer: kombinationsmuligheder i form og træsort/ farve og nye måder at arbejde med gulvbelægning og kant-finish, fortæller Peter Mortensen.

Formen hexagonen

Valget faldt på hexagonen – en form, der kan kombineres på mange måder, både farvemæssigt og som et designelement i sig selv. Hver enkelt Hexparket består af tre stykker træ, der kan kombineres på utallige måder, alt efter hvilket udtryk man vil opnå. De enkelte parketelementer kan også designes i flere træsorter, og man kan på den måde udvikle sit eget unikke gulvdesign. Den tredimensionelle effekt kan fremhæves mere eller mindre, alt efter ønske.

– Hexparket kan bruges til mere end gulvbelægning og bliver allerede brugt som designelement af indretningsarkitekter på vægge og enkelte møbler. Derudover er det muligt at lægge Hexparket, så det på en måde, fungerer som et gulvtæppe med mulighed for en individuel og dynamisk afslutning på selve kanten af det lagte gulv. Hexparket er både et materielt og socialt bæredygtigt produkt. Værdien af træet forædles uden spild, og der skabes nye arbejdspladser i processen med at producere det nye gulvdesign, fremhæver Martin Hartman.

Citat: Udgår – står også i billedtekst

Vi har arbejdet ud fra et ønske om at skabe et enkelt og smukt gulvdesign, der er bæredygtigt og samtidig adskiller sig fra de mere velkendte og traditionelle parketgulve

Fakta

Peter Mortensen

Snedker og projektudvikler. Uddannet bygningssnedker, arbejder derudover som projektudvikler i forskellige sammenhænge. I 2014 stiftede Peter Carpenter Cph og samarbejder med arkitekter, designere og større møbel- og interiørproducenter.

Martin Hartmann

Arkitekt og industriel designer. Uddannet arkitekt MAA og industriel designer cand. arch. Martin har designet køkkener, møbler, detail-interiør, display. Derudover arbejder Martin som spaceplanner i både detail-, kontor- og private projekter.

Foto: - Vi har arbejdet ud fra et ønske om at skabe et enkelt og smukt gulvdesign, der er bæredygtigt og samtidig adskiller sig fra de mere velkendte og traditionelle parketgulve, siger Peter Mortensen og Martin Hartmann.