Kvalitet og mangfoldighed i materiale, form, kantning, syning, svejsning, mønstre og farver er kendetegnende for virksomheden, hvis fingeraftryk i det offentlige rum eksempelvis kan opleves i Herning Kongrescenter, Musikhuset i Århus og Storm P.-Museet i København. Og som kontorstolsunderlag overgår Pebbles-filten alt andet i individualitet og komfort.
Pebbles er 100 % naturbaseret og bliver liggende, hvor den bliver lagt, hvad enten det er på trægulvet eller oven på andet tæppe. Den ruller ikke, op når kontorstolen passerer over kanterne. Den er uhyre nem at rengøre og i øvrigt langt mere smudsafvisende end andre materialer. Men det er forskellen, ikke lighederne, der er det særligt interessante ved Pebbles-filten.
- Fraværet af støj bliver nærmest til en smuk lyd i sig selv, trangen til at smide skoene forstærkes, stå-komforten er uforlignelig, og retningsløsheden i de amorfe former gør det muligt at vende og dreje tæpperne, således at den enkelte arbejdsplads får sit eget personlige præg. Og sammen med tretten mulige farvevalg ligger det æstetiske spænd mellem det diskrete og det vilde, slutter Trine Neve.
De to største Pebbles på henholdsvis 110x130 centimeter og 140x170 centimeter er særligt egnede som kontorstolsunderlag. Pebbles med større mål tilskæres efter behov. Netop filt udmærker sig ved, at den kan skæres på alle leder uden at trevle, hvilket giver rige muligheder for variation i mønstre, former og dimensioner.