Et ubehageligt spøgelse fra fortiden er dukket op igen. Silikose eller stenlunger har længe været betragtet som en udryddet sygdom. Nu figurerer den igen som et ubehageligt tal i statistikken. Denne gang rammer den ikke så meget ansatte inden for stenindustrien, men derimod byggerisektoren.
Ingen ved det med sikkerhed, men meget taler for, at det skyldes den øgede mængde byggestøv. En stigning, som også er blevet konstateret af arbejdstilsynet i bl.a. andet Sverige. Pressede tidsplaner for byggeprojekter samt indkapslede og dermed tørre arbejdsmiljøer kan være en forklaring. Men også at beskyttelsesudstyret mange gange er besværligt og tidskrævende at anvende og derfor fravælges.
Ny teknologi
Casco Byglim, der er en del af Akzo Nobel Deco A/S og forhandler af produktserien Schönox, har forsket i problemet med det skadelige byggestøv. Resultatet er blevet en ny teknologi, hvor støv i forbindelse med opblanding af pulverprodukter til spartling, opretning og klæbning mindskes væsentligt.
- I dag har vi seks forskellige spartel- og klæbemasser under vores brand, Schönox, hvor støvdannelsen i forbindelse med blanding er blevet reduceret med op til 90 pct. Fordelene ved at anvende vores støvreducerende produkter standser ikke ved din og dine kollegers sundhed. Gevinsten kan også beregnes i timer og minutter: Du bruger mindre tid på at gøre rent, og andre aktiviteter i lokalerne kan fortsætte uforstyrret uden afbrydelser eller flytning. Det er fordele, som altid betaler sig, både for dig og dine kunder, siger salgs- og marketingkoordinator Carina Stilhoff, Casco Byglim A/S. Samme egenskaber
Hun fremhæver, at Coscos støvreducerende produkter har samme tekniske og praktiske egenskaber, som firmaets traditionelle produkter. De er lige så lette at arbejde med og hærder på samme måde som ikke-støvreducerede gulv- og vægprodukter.
- Du behøver med andre ord ikke at ændre din måde at arbejde på, når du skifter til støvreducerende. Dine kunder og kolleger vil sætte pris på, at det støver mindre, når du arbejder. Alt andet lige vil de kunne fortsætte med deres egne aktiviteter uden afbrydelser. Aktiviteter, som man ofte tvinges til at standse, fordi området enten lukkes helt af for at forebygge skader, eller fordi det støvende miljø gør det uegnet at opholde sig der, siger Carina Stilhoff.
Fire gulvprodukter
Blandt de seks støvreducerede produkter har følgende interesse for gulvbranchen: