170-180 grader og 100.000 ton tryk pr. kvm. Sådan producerer man gummigulve hos Nora Systems – det er vel at mærke en maskine, der sørger for varmen og trykket. Og netop varmen og det høje tryk efterlader en type gummigulve med en meget tæt overflade, der giver gulvene en række unikke egenskaber. Bl.a. behøver gulvene efterfølgende ikke at blive coatede.
Nora Systems har igennem en årrække leveret gummigulve til hospitaler og plejehjem i USA og Europa. Målsætningen er, at også danske hospitaler og plejehjem får øjnene op for gummigulve.
Gulvene består udelukkende af gummi, mineralsk fyldstof og farvepigmenter uden tungmetaller. I tilfælde af brand, udvikles der ingen giftig røg – og altså heller ikke korroderende dampe, der kan skade elektronisk udstyr i laboratorier. Nora gummigulve er da også godkendt til flugtveje og klassificeret i brandklasse B1.
- Gulvene har samtidig en lang holdbarhed på ca. 25 år – og i hele levetiden holder gulvet ergonomien. Det vil sige, at det bliver ved med at være behageligt at gå og stå på. Derudover dæmper det trinlyde og rumklangen forbliver den samme, omtrent som hvis man går på et gulvtæppe, siger Palle Sunddal, konsulent fra Nora® Systems.
Gummigulvene fra Nora er endvidere modstandsdygtige over for blod, urin og desinfektionsmidler, svamp osv., og efterlader altså hverken pletter eller lugt efter sig, og så har de utrolig høj skridsikkerhed.
Til rengøring af Nora gummigulve skal der ikke bruges sæbestoffer eller lignende – kun rent vand. Med HTC twister-systemet, som er en pad med diamantstøv, der passer til alle eksisterende vaskemaskiner, kan gulvet gøres renere end tidligere, oplyser Palle Sunddal.