Men den kan være svært tilgængelig, hvis belægningsmaterialerne – som tilfældet ofte er – udvikles og produceres med specifik adresse til enten at blive lagt ude eller til at danne basis for indretningen.
Det er flere producenter af robuste belægningsmaterialer begyndt at råde bod på, så overfladerne fungerer lige godt ude og inde. En af dem er hollandske Royal Mosa, der kunne opleves på BuildingGreen i Forum i oktober. Mosa er aktuel med kollektioner af keramiske fliser i et bredt udvalg af formater fra mosaikker til XL-dimensioner, som er udstyret med alle de kvaliteter, arkitekter efterspørger. Det gælder også modulære dimensioner, så de kan lægges i mange mønstre, gerne med minimale fuger.
Overfladerne kan varieres fra mat og glat til rustik og rå, oplyser Royal Mosa, der har en dansk salgskanal.
Mosa-kollektionen er Cradle-To-Cradle certificeret og kommer fra en erfaren producent: Royal Mosa producerer 7 mio. enheder pr. år med salg i 70 lande.