Gulvhjælp til svagtseende

Tarkett har udviklet taktile og visuelle ledelinjer, så det er lettere at orientere sig for personer med nedsat orienteringsevne

Tarkett har udviklet taktile og visuelle ledelinjer, så det er lettere at orientere sig ved elevatorer, lobbyer eller toiletter for personer med nedsat orienteringsevne.

En taktil ledelinje kan mærkes med en stok, og en visuel ledelinje skaber tilstrækkelig lyskontrast i forhold til resten af gulvet, så personer med nedsat syn bedre kan orientere sig.

Det er lettere for personer med nedsat syn at orientere sig med ledelinjer i gulvet og med farvekontraster på væggene. En taktil gulvstribe kan derfor lette orienteringen i et lokale.

Tactile Strip er en 305 mm bred strimmel med riller, der kan nedfældes i den eksisterende eller nye belægning. Det kan også tapes eller limes til den eksisterende belægning. Med sine riller og kontrastfarver fungerer Tactile Strip både som en taktil og visuel ledelinje. Den produceres i mørke og lyse nuancer, i alt fem forskellige i kollektionen.

- At komme ind i et helt hvidt badeværelse, når du er svagtseende, er ligesom at træde ind i tåge. Men hvis væggen bag toilettet og håndvasken er i forskellige farver, er det nemmere at navigere. Det er svært at forestille sig for en normaltseende, men kontrastfarverne gør en stor forskel, oplyser Jørgen Baden, teknisk chef hos Tarkett A/S.