- De justerbare støtter af syntetisk gummi er først og fremmest nemme at arbejde med og til en overkommelig pris, hedder det i Danadecos introduktion. Højdejusteringen kan gå helt op til 49 cm (!), og vægten op til 1.000 kg.
Klods Hans kan bruges både ude og inde, men systemet er netop nu ikke mindst aktuelt som opklodsning i forbindelse med montagen af terrasser af planketræ som ipé, cumaru eller jatoba.
Danadeco har god erfaring med Klods Hans fra større projekter med tagterrasser og fra en 800 kvm tagterrasse til Panum Instituttet i København, oplyser direktør Jørgen Jensen.