Efter en generation, der har haft nidkærheden fæstnet på boglig lærdom i gymnasier og højere læreanstalter, synes ungdommens blik nu omsider at rette sig mod andre og nære horisonter.
- Vi kan ikke leve af viden alene. Det er både de politiske beslutningstagere og de unge selv blevet opmærksom på. Danmark også skal være et produktionssamfund, noterer souschef i Byggeriets Uddannelser, Torsten Lindum Poulsen.
- Det er på høje tid, at vi får fyret op under håndværksuddannelserne og får nogle af de dygtigste unge ind i virksomhederne som lærlinge, erklærer branchechef Anders Hjorth Jensen, Gulvbranchen. Jo længere tid, der går, des mere vil virksomhederne komme til at kæmpe om at få fat i de dygtigste af de unge mennesker.
Den udvikling stimuleres af, at Dansk Byggeri og arbejdsgiverorganisationen Gulvsektionen er taget på landsturné for at få 130 medlemsvirksomheder i Gulvbranchen til at åbne dørene for flere lærlinge.
De nye udsigter for væksten i håndværksfagene kommer efter den hidtil bedst besøgte udgave af håndværksfagenes fagkonkurrencer, Skills 2014. Den lukkede i Aalborg efter fire dages storm af unge fra erhvervs- og folkeskoler i en stemning som til en rockkoncert. At hele to ministre midt i en regeringskrise rev en dag ud af kalenderen for at tage til Skills, var lakmusprøven på, at den politiske top har udnævnt håndværksfagene til ny jagtmark for unge ambitioner.
Mens undervisningsminister Christiane Antorini utrætteligt stillede op i blitzlys med de nykårede champions, afstak Helle Thorning-Schmidt kursen for de unge: – I er eliten. I er rollemodeller. I mestrer et fag. I kan forsørge jer selv, lød peptalken fra statsministeren.
- Det blev det bedste Skills-stævne nogensinde, anmelder Jesper Krogh, Gulvskolen på Mercantec i Viborg. God tilrettelægning, høj stemning og masser af opbakning fra de rekord-mange unge, der kom på besøg: 42.000 gik gennem tælleapparaterne, en stigning fra 30.000 i 2012, og langt de fleste unge mennesker direkte fra skolerne med et potentiale til at blive gulvlægger, lyder det fornøjet fra Jesper Krogh.
Torsten Lindum Poulsen stemmer i og glæder sig lige så meget over den charmeoffensiv, der rækker hånden ud til folkeskolernes afgangsklasser. Eleverne deltager i en faglig stafet-konkurrence op til Skills, hvor de selv får hænderne op af lommerne til en fagligt engagerende kappestrid.
- Til Skills er de ikke bare gæster, men deltager selv aktivt, forklarer Torsten Lindum Poulsen.
At der med så god iscenesættelse så ikke er flere, som har mod på at gå i gang med at lære gulvlæggerfaget, tilskriver Jesper Krogh efterdønningerne af kriseårene, der også ramte byggeriet med fuld styrke: – Det er en stor udfordring, at der er så få lærepladser, så de unge kan løbe panden mod en mur, hvis de har lyst til at fatte linoleumskniven, beklager han og ømmer sig over, at Gulvskolen i Viborg aktuelt afleverer nogle af de mindste svendehold i skolens historie.
- Men vi ved også, at det ikke behøver være en fastlåst situation, opmuntrer skoleleder i Viborg, Henning Haslev. Han peger på lokale forhold, hvor gulvvirksomheder er så kendte og populære, at de unge står i kø for at komme i lære! Samtidig har gulvfaget i årtier været kendt for at rekruttere friske hænder fra enten familie eller nære venner til en gulvlægger.
- Gulvlæggerfaget er et lille fag – og et af dem, som hjertet brænder for, påpeger faglærer på Gulvskolen i Herlev under Københavns Tekniske Skoler, KTS, Steffen Enstrøm. Han har oplevet, hvordan unge gennem et tættere bekendtskab med gulvfagets discipliner ser døre åbne sig til en spændende fremtid.
- Uvidenheden om faget er vores værste fjende, vurderer Steffen Enstrøm.
Henning Haslev ser et stærkt PR-redskab i succeshistorierne og i at sætte beretningerne om dem i system: Gulvbranchen bør udpege ambassadører blandt sine medlemmer til at gå foran med at uddanne lærlinge og fortælle om de gode resultater til lokalaviser og tilbyde intro-arrangementer til skoleklasser. Og fagskolerne bør påtage sig at udvælge elever med specielle evner for formidling. Eleverne kan tage ud i folkeskolens afgangsklasser eller på de tekniske skolers grundforløb for at skildre deres hverdag på gulvet og deres håb, drømme og ambitioner på vegne af det fag, de har valgt.
- Opgaven er egentlig enkel, pointerer Henning Haslev. Når de unge nu igen begynder at søge til håndværket, skal de gøres klart, at gulvfaget kan have mere at byde på end de gængse og mere kendte.
- Det kan være en fordel at mestre det mindre og sjældnere fag, for når efterspørgslen stiger – og det gør den på et tidspunkt – så går prisen op. Også det skal vi blive bedre til at fortælle, mener Henning Haslev.
Allerede nu ser det ikke helt så skidt ud, som det har gjort, fremgår det af de reaktioner fra arbejdspladserne, som Gulvskolen i Viborg har fået i slutningen af 2013. De er indsamlet, mens den projektansatte Lisbeth Gissel i tre måneder gennemtrawlede det vestlige Danmark for at stille det samme spørgsmål til gulvlæggermestrene: Har du taget dig af en lærling i dag?
Der er travlt hos landets gulventreprenører, opdagede Lisbeth Gissel i løbet af de knap 100 virksomhedsbesøg, som hun nåede op på i projektforløbet. Alligevel var der tid til at ytre forståelse for hendes ærinde.
- Virksomhederne kan godt se, at gulvfaget for at udvikle sig skal oplære nye kræfter. Sker det ikke, dør det; og opgaverne vil blive overtaget af andre fag eller af virksomheder fra Tyskland, Polen og Sverige, rapporterer Lisbeth Gissel fra sin turné. Foreløbig har 15 entreprenører opnået en ny godkendelse som oplæringsvirksomhed, og på den rigtige side af en halv snes nye lærepladser er oprettet. Men, påpeger Lisbeth Gissel, hendes uventede kaffebesøg hos mestrene har sat gang i noget, som man først kan se slutresultatet af meget senere.
- At oplære en ny gulvlægger, synes de fleste, er en stor beslutning og et tilsvarende frygtindgydende ansvar, observerer Lisbeth Gissel.
- Og det er også her, vi skal sætte ind med mere information, understreger Steffen Enstrøm, Gulvskolen i Herlev. Det er jo ikke givet og ej heller en pligt, at entreprenøren skal beholde lærlingen i hele det treårige forløb. Vi har hyppige eksempler på, at gulvlæggerne oplæres af flere mestre, som så deles om opgaven.
Lisbeth Gissels indspark følges nu op af en anden halvleg, hvor Gulvsektionens top i skikkelse af Michael Lund Christensen i øst og Henning Rasmussen i vest fortsætter med at sparke 130 gulvmestres døre ind.
På gulvskolerne er der stor enighed om, at tiden er inde til ikke bare uddannelse, men også den form for indlæring, som gulvlæggeren siden hen har brug for, hvis han vil holde sine kompetencer a jour. For tempoet går kun en vej: Op!
- I takt med en stigende efterspørgsel fra bl.a. sundhedsbyggerierne uddanner vi nu flere gulvlæggere, der kan yde det bedste indenfor efterspurgte fugefrie belægninger, meddeler Henning Haslev. Det nye kursustilbud, der er kommet på skemaet i år, kalder Henning Haslev et eksempel på, at uddannelsestilbuddet skal være der, når et nyt produkt eller en ny disciplin opnår udbredelse og generel efterspørgsel.
Gulvbranchens skoler holder godt øje med den slags tendenser. Blandt de nyeste er ‘det intelligente gulv’, sensorgulvet, der registrerer aktiviteten på gulvet, og tekstile belægninger med integrerede LED-lyskilder. Under de opgaver opstår udfordrende og nye former for dialog mellem gulv – og installationsentrepriserne.
- Når udbredelsen af den type gulve tager fart, kan de meget vel komme på vores kursusprogram. Vi er opmærksomme på, at de med en status højere oppe i bygningens designstruktur kan være med til at ændre billedet af gulvlæggeren i retning af den moderne, strømlinede og webbaserede udgave.
Der er en bred, fælles afvisning af, at de unge generelt skulle opfatte gulvfaget som stillestående eller tilbageskuende.
- Tvært imod kan de unge lide det, når vi kalder en spade for en spade, tror Henning Haslev.
- I mange år er det mislykkedes for politikerne at præsentere erhvervsuddannelserne som det gode, de er. Nu er der endelig ved at ske et skift. Så lad os ikke forvirre begreberne, mener Torsten Lindum Poulsen, Byggeriets Uddannelser.
- Vi skal måske nok modernisere vores måde at tale til de unge på, medgiver Steffen Enstrøm, Gulvskolen på KTS i Herlev. Det handler ikke om at smukkesere titlerne eller lave om på det, vi siger; men det har derimod en betydning, hvor vi siger det! Vi bør bruge de kanaler, som er de unges fortrolige legeplads. Når vi siger gulv, bør vi sige det på Facebook!
Byggeplads.dk er et førende specialmagasin inden for byggeri, arkitektur og indretning med en enestående præsentation af byggerier i Danmark. Læs mere …
