Selvfølgelig er der ofte enkle og saglige argumenter for at vælge gulvets materiale: Træ, vinyl, linoleum, laminat?
- Men andre gange er det – ikke mindst blandt arkitekter – argumenter af religiøs natur, der bringes frem, når gulvet vælges, anfører direktør Michael Gitz, der står i spidsen for belgiske BerryAlloc i Danmark.
Det skal være træ, fordi jeg siger det! Træ er den ægte vare, alt andet er humbug, kan man høre fra førende tegnestuer. Selv om man også der efterhånden har svært ved både at se, høre og føle forskel på laminatgulve med en fotografisk gengivelse af naturmaterialer – og så den ægte vare.
- For så simpelt, som de sande troende får valget til at fremstå, er det netop ikke, advarer Michael Gitz. Men i stedet for at lade følelserne råde, bør vi finde den saglige argumentation frem, opfordrer han.
Blandt verdens mest robuste belægninger finder man højtrykslaminat – specielt egnet til f.eks. områder med intensiv trafik som butikker, hoteller eller stationer og lufthavne. Til den type opgaver er træ ikke det rigtige materiale til opgaven, forklarer Michael Gitz, som er dansk chef i en global virksomhed med både træ og laminat på hylderne.
- Jeg kan sagtens se brugsscenarier, hvor træ er uhensigtsmæssigt, medgiver salgschef for det nordiske marked hos Junckers Industrier, Niels Clement. Overordnet kan der findes argumenter for andet end træ på de opgaver, hvor gulvet skal gøre fyldest i flere funktioner. Specielt hvor renhed og hyppig og nem vedligeholdelse er en krumtap i plejeboliger eller på hospitaler. Til de løsninger ser vi andre materialer vinde frem; men det interessante er jo, at de alle gerne vil ligne træ, observerer Niels Clement. Det siger noget om populariteten og den danske traditions samhørighed med træ.
Hans synspunkt understøttes af rådgivergruppen bag et af de danske ‘supersygehuse’ i Skejby. Her sidder arkitekter fra Cubo A/S og C.F. Møller og arbejder med ‘helende arkitektur’. Det har bl.a. ført til valget af vinylbelægninger med en grafisk gengivelse af træets struktur og åretegning til udlægning i baner på sengestuerne.
Traditionelt en frastødende løsning for arkitekter?
- Til dette formål har vinyl været det rigtige valg: Funktionelt opfylder den kravene, og i det valgte design – som vi kalder ‘træ på rulle’ – har den det helt rigtige udtryk, der minder os om det hjem, vi har forladt for at være på hospitalet. Vi har valgt det design, fordi vi fra tilsvarende projekter ved, at det virker, lyder det fra rådgivergruppen bag DNU, Det Nye Universitetshospital.
Når æggene lægges i andre kurve end den af træ, så skyldes det også ønsket om ikke bare nem, men også bæredygtig vedligeholdelse. Sygehusene går efter en DGNB-certificering (Deutsches Gutschein für Nachhaltiges Bauen): Bygherrerne og deres rådgivere kan lære en hel del om at optimere bygningsdriften, siger sekretariatschef Mette Qvist fra Green Building Council Danmark, der administrerer DGNB ordningen. Da vi lavede de første pilotforsøg, var de tyske DGNB specialister meget imponeret af den energimæssige performance. Men når det gjaldt driften, var det lige omvendt. Der skal vi arbejde meget for at sikre en nem, billig og uproblematisk vedligeholdelse.
- I den ekstremt konservative byggebranche har man svært ved at acceptere kendsgerninger, som viser sig at være anderledes end det vedtagne dogme, vurderer Michael Gitz; holdningsændringerne kommer dog – ingen tvivl om det – men det tager tid. Hos BerryAlloc noterer man sig f.eks, at boligselskaberne over en bred kam er begyndt at skifte til laminatgulve med trædesign, fordi de er billigere både i anskaffelse og drift, de er robuste, og de er nemme at forny og reparere, når der er skiftedag i lejemålene.
At nye meninger er under støbning belyses måske af, at en eksklusiv højtrykslaminat som Berry Allocs Grand Avenue med brede planker på 240 mm i længder på 2,4 m efterspørges i en grad, så produktionen ikke kan følge med!
Mens man stadig venter på et gennembrud i den del af gulvindustrien, så er der allerede glade stemmer hos træproducenterne: – Vi havde et godt 2013 og 2014 bliver endnu bedre, høres det fra Hørning Parkets direktør Peter Mathiasen. Han udpeger tre retninger, hvori udviklingen for trægulve bevæger sig: Tilbage til naturen og historien, i brede plankeformater samt hen imod de færdigt olierede overflader.
- Overraskende er det, at forbrugerne igen efterspørger massive planker, især de rustikke med mange knaster og gerne med et røget udtryk af alder efter et par hundrede år i mosen, lyder trendrapporten fra Peter Mathiasen. Den sidste del klares med en ammoniakbehandling, for så mange egestammer findes der alligevel heller ikke i danske vådområder.
Junckers og norske Boen Parket bekræfter begge den tendens: Det er den rustikke stemning, kunderne ønsker og gerne i solide formater.
- Vi vinder projektopgaverne på trægulvets levetid og på at tilbyde et system til vedligeholdelse med egne lakker og olier, kommenterer Junckers nordiske salgschef Niels Clement. For kunden til et Junckers trægulv tæller det, at vi kan mønstre 85 års erfaring.
Som producent af trægulve siden 1930 stiller Hørning Parket også op med historien og tilføjer vigtigheden af at have produktion i Danmark: – Markedet efterspørger ikke døgnfluer, men troværdig kvalitet, der holder sammen med konsulenter, som kender deres fag, lyder Peter Mathiasens beskrivelse. Han har aktuelt suppleret de hjemmeproducerede katalognumre med et supplement af importerede handelsvarer, så der er varer på alle hylder og i mange prisklasser.
Det er en strategi, man kan genkende hos Boen, der sidste år etablerede eget salgsselskab i Danmark under ledelse af Jørgen Jensen (tidl. Danadeco). Boen bestræber sig på at dække hele spektret indenfor træ til gulvet, men kan samtidig konstatere, at kunderne fordeler sig med mindre bredde: – Midtersegmentet taber terræn, mens omsætningen ligger i topkvaliteterne og i de billigere varer, bemærker salgsdirektør Jørgen Jensen. Til projektmarkedet leverer Boen især højkantslamel og kan ligesom Peter Mathiasen hos Hørning Parket spore interesse for de færdigolierede kollektioner, der undgår slibestøv på byggepladsen og sparer kostbar tid under opførelsen.
Boen arbejder videre på en kampagne, der skal styrke trægulvets karakterrolle og dets fodfæste i markedets forbrugersegmenter. Kampagnen går også efter professionelle købere ved hjælp af shop-in-shop koncepter med et komplet tilbud fra Boen om salgsstøtte fra displays til komplet butiksindretning!
- Vi skal tale tydeligere og gøre det nemmere for markedet at vælge trægulv. Det gør vi ved at visualisere og anskueliggøre bredden og tale til også de professionelle kunder på en ny og inspireret måde, forklarer Jørgen Jensen, som lover, at kampagnen er klar til efteråret.
Om de argumenter, som tager afsæt i den universelle bæredygtighed, siger udbyderne samstemmende, at der tales meget, men handles meget lidt:
- De færreste ved, at resursebelastningen stor set er ens, om man vælger træ eller laminat, som er fremstillet af papir, træfibre og harpikslim. Men det er ikke det, arkitekter spørger efter, ej heller er det Svanemærker og sundhedsgodkendelser. Det er som regel prisen, der styrer, sukker Michael Gitz, BarryAlloc.
Den fortolkning høres også fra Niels Clement, Junckers, som mener, argumenterne om bæredygtighed høres alt for sjældent: – Vi må bare konstatere, at det ikke er de kvaliteter, der virkelig betyder noget, mener Niels Clement.
Peter Mathiasen, Hørning Parket A/S: – Vi bruger en del resurser på at lade bæredygtigheden støtte op om vores brand. Det får vi nu ikke megen opmærksomhed for. Vi gør det alligevel, for vi regner med, det bliver vigtigt på den lange bane.