Til indretningen af produktionskøkkenerne i Pret A Manger Paris har ledelsen valgt Altro’s skridsikre belægninger, angiveligt fordi oplevelsen med netop den type kvartsholdige vinylgulve har været meget positiv i kædens 50 caféer i London. Køkkenet er det mest centrale rum, fordi arbejdet her skal ske under sikre og trygge forhold, selv når der er mest travlt. Den funktionalitet i et hektisk miljø har Pret A Manger noteret sig med Altros belægninger, oplyses det.
- Og så gås der ikke på kompromis med æstetikken, tilføjer Pet A Manger ledelsen.
Det er Altros Stronghold 30, Whiterock og Altro Walkway 20, der er anvendt. Alle beskrives som rengøringsvenlige, modstandsdygtige overfor snavs og hårdføre overfor stød fra vogne og køkkenmaskiner. Det 3 mm tykke sikkerhedsgulv er specielt udviklet til våde og fedtproducerende vilkår, hvilket gør det specielt egnet til køkkenformål.
Det er den niende Pret A Manger, som netop er åbnet i en forstad til Paris, Issy les Moulineaus. Kæden er kendt for sin etik og sit engagement i bæredygtig udvikling.