Entreprenører kalkulerer med fugtskader

- Hvornår viser fugtmålinger af restbyggefugt, at betonen er for våd til at lægge et gulv?

- Hver gang!

Sådan svarer Claus Gyldenløve Christiansen og Peter Lander Jensen, der begge er bygningskonstruktører hos det anerkendte fugtkonsulentfirma NCS Fugtteknik A/S i Virum.

Tommy B. Jacobsen, ingeniør og faglig leder i betoncenteret på Teknologisk Institut i Tåstrup, er enig i, at restbyggefugt er et omfattende problem.

– Det er mere reglen end undtagelsen, svarer han på samme spørgsmål.

Problemet er, at entreprenører ikke har tid til at vente på, at betonen tørrer ordentlig op, inden gulvet lægges. Tid er penge, og tørringstiden er sjældent tænkt ind i tidsplanen og valget af materialer fra starten.

– Vi kender til eksempler på, at der spekuleres i at løbe risikoen og lægge gulvet, selv om fugtmålingerne viser, at betonen er for våd. Et stort entreprenørfirma har direkte sagt til os, at de budgetterer med et tocifret millionbeløb årligt til udbedring af skader, der opstår pga. for høj fugtighed. Det kan bedre betale sig, da dagbøderne for at aflevere et byggeri for sent er større end udgiften ved at udbedre de efterfølgende skader, siger Claus Gyldenløve Christiansen og Peter Lander Jensen. De er begge certificerede i fugtmåling på Universitet i Lund i Sverige, hvor det er et krav for at udføre fugtmålinger.

Fugt bliver ikke taget alvorligt

– Det burde også være et krav i Danmark, at man er certificeret for at udføre fugtmålinger. Men fugt bliver ikke taget alvorligt nok her, mener de to bygningskonstruktører, der også går ind for, at byggeriet bliver pakket ind under selve byggeriet for at undgå unødig fugt. Som det også er tradition i Sverige.

Teknologisk Institut kører kurser, hvor man bliver uddannet fugtteknikker, men det er ikke en autorisation som i Sverige.

NCS Fugtteknik A/S bliver typisk hyret af byggeentreprenøren til at foretage fugtmålinger på selve byggepladsen og på virksomhedens eget laboratorium. Men det hænder også, at gulventreprenører selv udtager boreprøver og afleverer til måling på NCS´ laboratorium. Derfor er det mest de gode sager, som Claus Gyldenløve Christiansen og Peter Lander Jensen kender til. De har dog været inde i en sag, hvor der stod store søer i betondækket under selve byggeriet. På trods af for høje fugtværdier blev limet et gulv bestående af træklodser, som efterfølgende løsnede sig og måtte lægges helt om.

Sager i millionklassen

Også Teknologisk Institut måler restbyggefugt i deres laboratorium, men oftest kommer de ind i billedet, når skaden er sket, og de bliver udpeget som syns- og skønsmænd i Voldgiftssager.

– Når skaden er sket, taler vi om omkostninger på flere millioner for at udbedre konsekvenserne af fugt i de store byggerier. I en sag, som nok er den værste, jeg har set, kostede det fem millioner kroner. Her var der tale om et kontorhus i flere etage, hvor væggene oven i købet var sat oven på gulvbelægningen, så det ikke alene var gulvet men også væggene, der efterfølgende skulle repareres, fortæller Tommy B. Jacobsen.

Gulvlæggeren var blevet presset af bygherren til at lægge vinylgulvet, selv om de kontrolmålinger, Teknologisk Institut havde foretaget på hans vegne, viste alt for høje værdier.

- Vi anbefalede ham, at han fik fat i en advokat og tog et forbehold, som kunne holde i retten, da bygherren nægtede at erkende, at der var et fugtproblem og insisterede på, at gulvet skulle lægges. Sagen endte i retten, og gulvlæggeren slap for at skulle betale, fordi han havde sikret sig med advokatforbeholdet, siger Tommy B. Jacobsen.

Bruger forkert måleudstyr

Den typiske fejl, der begås, er, at der bruges forkert måleudstyr ...

- I ni ud af ti tilfælde måler man udelukkende fugten ved hjælp af kapacitive måleinstrumenter. Disse instrumenter har to fejl: For det første måler de måler kun i overfladen ned til 10 mm, og da beton tørrer oppe fra og ned, kan de målinger ikke bruges alene til at fastslå den relative fugtighed. For det andet kræver de, at du kender betonens nøjagtige sammensætning, hvilket man sjældent gør. Kapacitive instrumenter kan udelukkende bruges til at måle punkter på hele overfladen for at konstatere, hvor der er mest fugtigt, siger eksperten fra Teknologisk Institut.

Sådan måler du rigtigt

Den bedste metode er, at tage en prøve og få den analyseret i et laboratorium, hvor du er sikker på, at forholdene er optimale. Det er Gulvbranchen, NCS Fugtteknik A/S og Teknologisk Institut enige i. En vigtig forudsætning er, at prøven udtages i den rigtige dybde.

Gulvbranchen anbefaler, at gulventreprenøren altid laver en kontrolmåling, inden gulvet lægges. Først foretager du en kapacitiv overflademåling for at bedømme fugtfordelingen i gulvfladen. Fra de steder, hvor den er mest fugtig, udtager du destruktive fugtmålinger – enten i et boret hul på stedet – eller endnu bedre ved at udtage en prøve, som sendes til analyse på et laboratorium.

– På en byggeplads respekterer håndværkere sjældent hinandens arbejde. Vi har set tilfælde, hvor andre håndværkere har sat en palle eller en gipsplade henover borehullet, og det besværliggør arbejdet, hvis fugtprøver skal gentages, så må boreprøven tages om, og det kan betyde, at tidsplanen skrider. Så for at få de mest præcise måleresultater og sikre tidsplanen, er det bedst at banke betonen op med hammer og mejsel og tage det med til et laboratorium, siger Claus Gyldenløve Christiansen.

Du kan læse mere om fugtmåling før gulvlægning i Gulvbranchens vejledning på www.gulvbranchen.dk. Vejledningen er netop blevet revideret. Tekniske anvisninger finder du på www.gulvfakta.dk. Desuden har Statens Byggeforskningsinstitut udgivet ‘Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet’.

Tegn abonnement på magasinet Gulv/Byggeplads.dk ved at klikke her