Det er lykkedes for egetæpper at fremstille, hvad man kan sammenligne med et puslespil af otte geometriske figurer i 15 tekstile strukturer og med et svimlende udvalg af 370 farver. Det er tæppefliser i en ny generation, hvis formål er at slippe den fulde frihed løs til at formgive en tekstil gulvbelægning efter æstetik og funktionalitet.
Med Figura er det en enkel sag at definere zoner på gulvet, og udtrykkene kan veksle med skiftende strukturers luvhøjde, væv og tuft.
Figura tilbyder ud over kvadrater og rektanagler også sekskanten, diamanten og to varianter med krumme linjer.
Alle produceres med egetæppers Ecotrust 350-bagside, fremstillet af genvundne PET-flasker (plast).
Figuras individuelle, skræddersyede belægninger leveres på fire uger – så længe ordren holder sig under 200 kvm!