Det fremgik på Domotex 16 i Hannover, hvor producenten bag det kendte Faxe-brand gjorde opmærksom på, at man kan fremvise en lang erfaring med at fremstille lud.
Det er den, der nu anvendes til at markedsføre Patina Lud med det ene formål at tone nye eller nyslebne gulve af egetræ i grå nuancer, så de dels får en lighed med gammelt drivtømmer, dels harmonerer med tidens modernistiske farveskala.
Som et supplement tilbyder Esbjerg Farve- og Lakfabrik tilmed sine ‘Combicolours’, så gulvet kan opnå endnu flere farver som rødlige, brunlige eller dem fra den grønne del af kulørskalaen.
Foto: Esbjerg Farve- og Lakfabrik markedsfører også en pletfjerner til egetræsgulve: Faxe Spot Remover.
– Dansk arkitektur er ved at se nærmere på andre løsninger end dem, vi har kendt gennem mange årtier med en transparent funktionalisme, konstaterer direktør Kjeld Clausen, Esbjerg Farve- og Lakfabrik. Den nye dristighed vil vi gerne komme i møde.
– Pattina Lye – patina-lud – er et produkt, som mest henvender sig til den professionelle gulvbranche, men kan også bruges på gør det selv-markedet, vurderer producentens salgschef Martin Dahl Jensen.
Ludproduktet er fremstillet på en basis af glykol, som imprægnerer træet i en dybde af fra 2-6 mm. Efter ca. seks timer er trægulvet klar til at modtage olie eller lak.
Topfoto: Gråtonet gulv, der er behandlet med Patina Lud fra Esbjerg Farve- og Lakfabrik.