Takket være en avanceret diamant- og kompositteknologi gør Diamond Xpress det muligt at slibe natursten, terrazzo, marmorsplit og marmor 100 pct. tørt, helt uden vand. Systemet er hurtigere og mere enkelt sammenlignet med traditionel naturstensslibning, hvilket kan give store besparelser både på mandskab og materiel. Ved at undgå vand i slibeprocessen kan jobbet gøres på den halve tid, vurderer Erenfred Pedersen.
– Diamond Xpress-værktøjet sliber unikt uden at efterlade synlige slibespor, hvilket betyder, at man kan minimere antallet af slibetrin. Desuden bliver resultatet flottere via højere glans på gulvet, skriver virksomheden.
Diamond Xpress produceres i tre forskellige størrelser, som passer til alle HTC-slibemaskiner og kan fås fra kornstørrelse 40 til kornstørrelse 3.000.
Foto: Avanceret diamant- og kompositteknologi gør det muligt at slibe bl.a. natursten, terrazzo og marmorsplit helt uden vand.