Fra bark til danske gulve

Hvert år fra maj til august har skovarbejdere travlt i det sydlige Portugal, hvor cirka halvdelen af al kork i verden stammer fra. Det gælder især hos den portugisiske virksomhed Amorim, som er verdens største producent af kork, og som dermed ejer enorme arealer jord med træet korkeg, hvor korkbarken skånsomt bliver høstet med håndkraft og herefter brugt som materiale.

Og igen i år har der været nok at se til. Kork vinder nemlig – ligesom træ – i stigende grad indpas i byggeriet, hvilket ifølge den danske gulvvirksomhed Timberman, der sælger gulve af Amorims kork, skyldes det stigende fokus på bæredygtighed. Den specielle høst betyder nemlig, at kork ikke alene er et CO2-neutralt materiale, men faktisk CO2-positivt:

– Høsten af kork foregår på en utrolig bæredygtig måde, som er meget atypisk sammenlignet med andre byggematerialer. Det kræver enorme plantager med korkegetræer, hvor det først er efter en levetid på hele 25 år, at træets bark første gang kan høstes. Det foregår skånsomt med en økse, hvor barken hugges af i store flager med håndkraft. Herefter skal der yderligere gå ni år, før barken igen er vokset ud og klar til at blive høstet – og herfra står processen på hvert niende år, forklarer salgskonsulent hos Timberman, Poul Kristensen, og fortsætter:

– Det kræver således en god portion tålmodighed at producere kork, men til gengæld er materialet exceptionelt bæredygtigt og miljørigtigt. Det skyldes, at træerne kan leve i op til 200 år, hvorefter de fældes, og efterfølgende bliver der plantet et til to nye træer til fordel for naturen, dyrene og miljøet. Her optager de store mængder kuldioxid og skaber dermed en positiv CO2-balance.

Anvendes i danske hjem

Blandt andet som følge af den bæredygtige proces bliver materialet i dag anvendt i et utal af sammenhænge. Det gælder ikke mindst til vinpropper, som de fleste kender, men også til alt lige fra sko og tasker til redningsveste og emballage. I Hadsund har man hos Timberman erfaret, at det – ud over gode miljømæssige egenskaber – også har andre klare fordele, når materialet bliver anvendt til gulve:

– Som gulvmateriale har kork en positiv indvirkning på indeklimaet, da det bløde materiale dels giver en god akustik og dels er mere varmt at gå på end eksempelvis klinker og andre former for gulve. Det sætter mange børnefamilier stor pris på, da mindre børn således let kan lege på gulvene, uden de bliver kolde, forklarer Poul Kristensen.

Timberman har de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel på korkgulve, som ellers havde sin storhedstid i 80’erne, og hos eksempelvis virksomhedens samarbejdspartner Huscompagniet i Aalborg vælger otte ud af ti nordjyder faktisk korkgulve i nybyggede nordjyske huse i dag:

– Flere og flere har igen fået øjnene op for kork som byggemateriale, og vi oplever en stigende efterspørgsel fra både typehusproducenter, arkitekter, entreprenører og private. Det skyldes blandt andet, at det de seneste år er blevet muligt at lave korkgulve med print, så man kan få lige netop det udtryk, man ønsker. Det er således ikke længere de brune gulve, man kender fra 80’erne, men i stedet gulve, der til forveksling ligner træ, slutter Poul Kristensen.

Timberman sælger Wicanders korkgulve til både erhverv og private. Ud over de bæredygtige egenskaber har gulvene også væsentlige akustiske fordele, hvilket medfører en markant støjdæmpning.

Kork-eg

Korkeg (Quercus suber) er et stedsegrønt træ med en kuplet vækst. Stamme og hovedgrene er krogede, og træet danner en tæt, asymmetrisk krone. Ældre træer har ofte adskilte kroner for hver af hovedgrenene. Veddet er ringporet, og det danner brunt kerneved og lyst, rødligt splintved. Træerne bliver mere end 400 år gamle, men kun 150-200 år, hvis man høster kork (den tykke bark) på dem.

Foto: Plader af kork stablet op efter høsten.