Alternativ isolering i SBi anvisning 207

Holdningen er positiv, men der mindes om at tilpasse konstruktioner til isoleringsvalg

SBi anvisning 207 fra 2003 er stadig det gældende regulativ på området for alternative isoleringsmaterialer.

Da den udkom konstaterede SBi, at der er en voksende interesse for at anvende organiske materialer som et alternativ til de traditionelle til isoleringsformål.

- Interessen bunder i miljømæssige hensyn, konstaterer SBi, men peger også på bekymringer overfor de bygningsarbejdere, der skal installere isoleringsmaterialerne. Organiske materialer vurderes i den sammenhæng som mindre komplekse og med færre sundhedsmæssige udfordringer.

Alternativ vej

Af sammenligningerne i anvisning 207 fremgår det, at de alternative materialer kan anvendes uden problemer og med de samme resultater som traditionel mineraluld, men at den korrekte anvendelse er en klar forudsætning. Der er f.eks. grundlæggende funk-tionskrav til konstruktionerne, hvis man ønsker at betræde den alternative vej.

- Bygningskonstruktionerne bør udformes i forhold til den valgte isolering. Forkert anvendt kan materialerne føre til byggeskader, anfører projektleder, seniorforsker Carsten Pedersen, By & Byg, SBi.

Interessen for løsningerne præsenterede sig på oktober måneds messe i Forum om det bæredygtige byggeri Building Green 2012. Her deltog alle de førende producenter af de alternative isoleringsmaterialer.

Se også
www.sbi.dk/byggeteknik/bygningsfysik/varmeisolering/anvisning-anvendelse-af-alternative-isoleringsmaterialer/