Mange virksomheder påtager sig heldigvis at løfte lærlingeopgaven; men flere må gerne komme til. I det følgende kan du få et overblik over, hvad der er vigtigt for, at lærlingetiden bliver optimal for både elev og virksomhed.
Ligesom ved enhver anden ansættelse, er der visse ting, man allerede tidligt kan gøre for at få den bedst egnede kandidat:
Når man har fundet sin kommende lærling, skal virksomheden afklare kontraktformen for uddannelsesaftalen. Der er disse valgmuligheder:
Det er vigtigt, at svendene er informeret om, at der begynder en lærling, og at svendene samtidig er interesseret i at have en lærling med på opgaverne. Lærlingen bør ved start i virksomheden have udleveret virksomhedens regler omkring mødetider, anmeldelse af sygdom, mødesteder, spisepauser, mobilsnak o.l. Lærlingen bør kvittere skriftligt herfor.
Prøvetiden er på tre måneder, skoleophold ikke medregnet. I et tænkt eksempel vil det sige, at hvis en lærling starter på grundforløbet den 3. august og slutter den 21. december, og derefter starter i virksomheden efter ferien den 2. januar, og lærlingen har fået løn siden den 3. august, så starter prøvetiden den 22. december og udløber den 21. marts; ferien tæller med som prøvetid.
Virksomheden skal kontrollere, om lærlingen har feriepenge med. Hvis man ansætter en lærling før den 1. juli, har lærlingen krav på 5 ugers ferie det pågældende år. Hvis man ansætter lærlingen efter den 1. juli, har lærlingen kun krav på 1 uges ferie fra 1. oktober til 30. april, og kun hvis virksomheden holder ferielukket.
Under prøvetiden skal man løbende holde nøje øje med om lærlingen:
Hvis der opstår en tvistighed mellem lærling og virksomhed, eller hvis lærlingen f.eks. har for meget ulovligt fravær, er det vigtigt at give lærlingen en skriftlig advarsel. Tvistighedssager behandles kun, hvis der er blevet givet en skriftlig advarsel. Derfor er det vigtigt, at advarslen er givet skriftligt, at lærlingen er helt klar over, at der er tale om en advarsel og, at sagen i gentagelsestilfælde vil blive indbragt for det lokale uddannelsesudvalg eller for skolen.
Når lærlingen skal på skoleophold, er det vigtigt, at virksomhed og lærling sammen gennemgår logbogen for at se, om lærlingen har opnået de kompetencer, som skal til for at komme på skoleopholdet og samtidig tjekke, at lærlingen når de kompetencer, der skal til for at bestå svendeprøven.
Logbogen er et juridisk dokument. Det betyder, at logbogen bruges som juridisk gyldigt dokument, hvis der opstår en tvist om, hvorvidt lærlingen har lært det, han skal. Samtidig er logbogen den endelig praktikerklæring. Det betyder, at lærlingen ikke kan komme op til svendeprøven, hvis logbogen ikke er underskrevet og afleveret.
Virksomheden skal stille krav om, at lærlingen meddeler sygdom og fravær til virksomheden under skoleophold, uanset om det er lovligt eller ulovligt fravær. Lærlingen skal ligeledes aflevere ugesedler på samme måde som, når lærlingen er i virksomheden. Endvidere kan virksomheden se lærlingens sygdom, fravær og karakter i forbindelse med skoleopholdet på www.elevplan.dk. Login og password fås på skolen. Det er vigtigt at lade lærlingen forstå, at skoleophold også er en del af uddannelsen; derfor er det også vigtigt at følge med i lærlingens karakter på skoleopholdet. Mange lærlinge er glade for, at virksomheden viser interesse for deres uddannelse.
Præmie- og bonusordning
Der er fortsat tilskudsordning til lærlinge på op til 33.000 kr. Denne ordning gælder kun lærlinge under 25 år. Hvis lærlingen er over 25 år, er der mulighed for at få forhøjet elevrefusion under skoleophold, hvis lærlinge får fagets minimalløn. Læs mere på atp.dk
Dansk Byggeri har sammen med 3F udarbejdet et elektronisk uddannelseskort. Kortet er personligt med navn og billede på samt en QR-kode, hvor svenden kan finde alle oplysninger om uddannelser og AMU-kurser, der er gennemført. Det betyder, når man ansætter en medarbejder, kan man bede om at se uddannelseskortet, bede personen åbne kortet på computeren eller via en mobiltelefon, iPad eller lignende. På computeren er det muligt at tage en kopi af personens uddannelser og gemme i personalebog.
På kortet kan der registreres erhvervsuddannelser tilbage til 1973, og AMU-kurser tilbage fra 2004. Pt. undersøges det, om AMU-uddannelserne fra før 2004 også kan komme med på kortet.
Ud over QR-koden indeholder kortet en chip, som virksomheden kan bruge til låsesystemer, der giver adgang til f.eks. container, byggepladser, kontor, værktøj, maskiner ol. Det er helt op til virksomheden, hvordan man ønsker at bruge chippen i uddannelseskortet. Den kører på systemet MiFARE.
Byggeplads.dk er et førende specialmagasin inden for byggeri, arkitektur og indretning med en enestående præsentation af byggerier i Danmark. Læs mere …
