Men der er flere muligheder, påpeger BerryAlloc, der er verdens førende på f.eks. højtrykslaminat. Det viser en opgave, som BerryAlloc leverede for fire år siden til en af verdens travleste lufthavne, London Heathrow.
- BerryAllocs højtrykslaminat er klassificeret i de højeste klasser 33 og 34 og er derfor et godt valg, også til områder med meget intensiv persontrafik, forklarede BerryAllocs danske agent, Michael Gitz, på Domotex.
I Heathrow ligger 800 kvm Commercial højtrykslaminat, design Castle Oak; og det har fået gode anmeldelser.
- De går især på, at gulvet er nemt at vedligeholde. Det skal principielt bare støvsuges og tørres over med en fugtig klud. Ingen plejemidler og især ingen sæbe, advarede Michael Gitz; brug evt. et fedtfrit rengøringsmiddel eller grundrens, hvis gulvet er meget snavset. Pletter kan med held fjernes med et viskelæder!
Som de varmeste nyheder i Hannover udnævnte han laminat-kollektionen Grand Avenue i maxi-længder på 240 cm og et nyt super-hurtigt klik-låsesystem til vinyl. Grand Avenue-plankerne dækker en halv kvm pr. stk. og låses pga. længden kun på de korter kanter – her får man hurtigt selv store flader fra hånden. Vinylkollektionerne er efter stormfloder og regnskyl ikke mindst udviklet til arealer med risiko for oversvømmelse. Begge tiltag er med til at øge montage-hastigheden i et byggeri under tidspres.
BerryAlloc bruger messen som en kærkommen anledning til at ‘samle tropperne’. På den måde lærer konsulenter fra alle hjørner af verden hverandre at kende.